Graviditet og fødsel med vulvodyni

Du er gravid eller ønsker at blive det. Men du har også vulvodyni. Kan det nogensinde ende lykkeligt, tænker du måske. Det korte svar er ja. Det længere svar får du nedenfor.

Artiklen er udarbejdet på baggrund af andre kvinders erfaringer samt interview med klinikchef for Center for Vulvodyni, Knud Damsgaard, som har mange års erfaring i at rådgive og behandle kvinder med vulvodyni.

Når du ønsker at blive gravid

Har du store smerter ved penetrationssex kan graviditet føles som en lang og sej kamp. Heldigvis kan du blive gravid ved hjælp af insemination. Det kan du gøre hjemme eller på en fertilitetsklinik. Vælger du løsningen hjemme, kan du eventuelt kontakte en klinik for at få udleveret det rigtige sprøjteudstyr (det er et tyndt rør med samme tykkelse som et sugerør, der skal op). Se denne guide til hjemmeinsemination.

Vi anbefaler, at du holder øje med din cyklus, og hvornår du har ægløsning. Download eventuelt en cyklusberegner (app), og registrer din cyklus nogle måneder forinden. Du har typisk ægløsning 10-14 dage efter første menstruationsdag. Når I er klar til at prøve, anbefaler vi desuden, at I køber nogle ægløsningstests, så I kan sørge for at sæden kommer op, når du er mest fertil (omkring ægløsningen). Så er sandsynligheden for en undfangelse størst.

Der er ingen risici forbundet med insemination.

Husk at Sundhedsstyrelsen anbefaler start med 400 mg folsyre gerne tre måneder, før I forsøger at blive gravide.

Anden medicin og graviditet 

Er du i behandling for vulvodyni, og ønsker at blive gravid, er her en oversigt over, hvad du kan – og ikke bør – fortsætte med:

  • Lidokain: Kan bruges under graviditeten
  • Antidepressiv: Langt de fleste antidepressive midler kan bruges under graviditeten. Hvis du er under behandling for depression, angst eller anden psykisk lidelse er det meget vigtigt, at den antidepressive medicin fortsættes, da lidelsen ellers vil blive forværret. Hvis du kun får medicinen som smertestillende, er det en god ide at tage en snak med din læge eller gynækolog, om du bør fortsætte.
  • Gabapentin: Bør ikke bruges under graviditet og amning, hvis midlet udelukkende anvendes som smertestillende. Tal med din læge.
  • Botox: Anbefales ikke at blive gravid de første 6 måneder efter behandling (forsigtighedsprincip)

Bemærk: Udtrap aldrig medicin, før du har talt med din læge.

Når du er blevet gravid

Tillykke!

Efter glæden over de to streger på graviditetstesten, kommer måske en række bekymringer snigende. Det ved vi fra mange kvinder med vulvodyni.

“Hvordan skal jeg nogensinde få barnet ud?”
“Kender jordemødrene overhovedet til min lidelsen, og kan de tage højde for den?”
“Gør det endnu mere ondt at føde med vulvodyni?”
“Hvad med bagefter – risikerer jeg at få det endnu værre?”

Her kommer vores anbefalinger til før, under og efter en fødsel.

Råd nr. 1: Fortæl tidligt om din vulvodyni, og læg en plan

Det er vigtigt, at din lidelse og dine smerter bliver indtænkt i din fødsel og forberedelsen op til. Fortæl det derfor til din læge og jordemoder fra start, og sørg for at få det indskrevet i din vandrejournal og fødeplan, at du har vulvodyni, så det står helt tydeligt (er ofte elektronisk). Det er vigtigt, at dine smerter tages alvorligt og medtænkes gennem hele graviditeten.

De fleste jordemødre burde kende til vulvodyni, men det er ikke sikkert, at din gør. Det er derfor vigtigt, at du hjælper dem til at forstå, hvordan dine smerter er, og hvad der kan være udfordrende, for eksempel en vaginal eksamination. Fortæl det både til den jordemoder, du ser undervejs i graviditeten, og når du skal føde. Se denne guide til, hvordan du kan beskrive dine smerter.

I forbindelse med dine møder med din jordemoder bør I altså løbende tale om din vulvodyni og sammen vende dine bekymringer og eventuelle ønsker til fødslen, så I kan lægge en god plan. Sørg for, at dine ønsker bliver noteret i din fødeplan. Sørg også for at din partner eller den, der skal være med til fødslen, kender dine ønsker og kan gøre opmærksom på dem undervejs i fødslen.

Ønsker i forbindelse med selve fødslen kan være:

  • at jordemoderen berører dig ekstra nænsomt i forbindelse med undersøgelser af din livmoderhals’ åbning, og at hun altid bruger lidokain 15 min. før, hun undersøger dig (2 eller 5 procent). Bemærk, at du skal være eksplicit omkring, at det skal lægges ved skedeindgangen, hvor smerterne er. Du kan også bede jordemoderen om, at hun generelt undlader alle ikke-nødvendige vaginale undersøgelser.
  • at jordemoderen sætter ord på, hvad hun gør skridt for skridt, så du kan følge med, og at du får tid til at trække vejret ekstra dybt undervejs. Lav eventuelt en stop/go aftale, hvor du styrer, hvornår hun må fortsætte, og hvornår hun skal stoppe, så du kan nå at trække vejret og afspænde. Vær samtidig forberedt på, at der kan opstå tilfælde, hvor jordemoder skal hurtigt til, og hvor dette ikke er muligt. I så fald er det fordi barnet fx skal ud hurtigt.
  • at du løbende får information om det, der sker.
  • at du hjælpes til færrest mulige bristninger for eksempel ved at få varme klude holdt op mod mellemkødet, når du er i pressefasen eller et såkaldt “finsk håndgreb”, hvor jordemoder holder igen for at give vævet tid til at give sig. Du kan også ønske, at de masserer din slimhinde med lidt olie for at bløde den op.
  • ønske en epidural, hvis du er nervøs for, at smerterne bliver for overvældende.
  • at du ønsker en pudendusblokade inden pressefasen, eller hvis du efterfølgende skal sys (bedøver skedeindgangen).

Det er forresten værd at nævne, at du typisk ikke vil blive undersøgt vaginalt undervejs i graviditeten (oftest kun hvis du ønsker en meget tidlig scanning af fostret). Bliver du tilbudt en indvendig scanning, er du i din gode ret til at spørge, om det nu også er nødvendigt.

Råd nr. 2: Overvej en vaginal fødsel

Burde jeg få et kejsersnit, tænker du måske. Men faktisk anbefaler læger kvinder med vulvodyni at føde vaginalt. Dette blandt andet fordi det kan forbedre dine smerter efterfølgende! Vi har hørt læger fortælle, at op til 50 procent af kvinder med vulvodyni får det bedre efter en fødsel. Årsagen er ikke kortlagt, men skyldes formentlig, at slimhinden og dermed nerverne strækkes under en fødsel.

Skulle der være flere smerter efter fødsel, er det højst sandsynligt normale smerter relateret til fødslen, for eksempel arvæv. Disse smerter forsvinder ofte igen af sig selv eller ved hjælp af lægelig behandling1. Se mere i afsnittet ‘Tiden efter’.

Sandsynligheden for forværring af dine vulvodyni-smerter ved en vaginalfødsel er altså ikke stor. Det er mere sandsynligt, at smerterne vil blive mindre eller vil være på samme niveau som før fødslen. Og der er mange positive beretninger fra andre kvinder med vulvodyni – se bare nederst i artiklen (og det er ikke nogle, vi har skulle lede særligt længe efter).

Det kan være, at du stadig hælder til et kejsersnit, fordi frygten for at føde vaginalt er for stor. Drøft det med din jordemoder undervejs i graviditeten og vend fordele og ulemper.

Hos nogle kvinder bliver vulvodynien desuden værre undervejs i graviditeten. Hvis dette sker for dig, er det ikke det samme som, at du ikke kan få det bedre efter.

Smerter under fødslen og muligheder for lindring

Det gør ondt at føde. Sådan er det desværre for alle kvinder. Heldigvis kan vi fortælle, at det ikke gør mere ondt at føde med vulvodyni. Det beretter mange kvinder i hvert fald om. Smerten skyldes størstedelen af tiden dine veer, og de mærkes som bekendt ikke ved skedeåbningen. Det er først til allersidst, når barnets hoved skal presses ud, at der er smerter ved skedeåbningen. Men som sagt er det smerter, som alle kvinder føler – med og uden vulvodyni.

Det kan dog være ekstra ubehageligt at blive undersøgt vaginalt undervejs i fødslen (deraf vores råd til ønsker, se ovenfor). Det kan også være ekstra ubehageligt at få sat en sugekop på, hvis det vurderes nødvendigt. Måske kan det være en hjælp at vide, at længden af de smertefrie perioder under en fødsel (vepauserne) typisk er længere end de smertende veer2.

Generelt findes der mange muligheder for smertedækning under en fødsel. Eksempelvis lindrer epiduralblokaden ve-smerterne, og en pudendusblokade kan bedøve området omkring skedeåbningen (bemærk at det kan gøre ret ondt at få den lagt, da lægen skal højt op, men nogle læger kan også lægge den udefra). Pudendusblokaden kan være en hjælp, når du skal presse til sidst eller sys. Der findes også mindre indgribende midler som lattergas, akupunktur eller en varmedunk på lænden. Og så er der heldigvis meget, du selv kan gøre. Se mere under afsnittet ‘Fødselsforberedelse og gode tips’.

Der er fordele og ulemper ved de forskellige hjælpemidler. Vi anbefaler, at du får talt mulighederne godt igennem med din jordemoder undervejs i graviditeten, så I finder en løsning, der passer til dig.

Støtte under fødslen af din partner, din veninde, mor eller en doula er også en stærk ressource. En person, som er der for dig, taler for dig og kan minde personalet om dine ønsker, og som kan massere din lænd eller holde din hånd.

For mig var det altafgørende, at jordemoderen kendte til min vulvodyni og gjorde ALT i mit tempo og på min måde. Jeg aftalte sådan en stop / go aftale med jordemoderen. Når jeg sagde go’ kunne hun mærke længere oppe i mig, og så snart jeg sagde stop, så stoppede hun og ventede til jeg havde mine dybe vejrtrækninger og sagde go igen, og så undersøgte hun videre. Det virkede så godt og gjorde mig roligere, fordi jeg vidste, at hun stoppede med det samme, jeg sagde stop. Det er vigtigt, at du på forhånd har gjort dem opmærksomme på det, så det står i journalen.

Tina

Jeg har selv født to børn ved vaginal fødsel, og jeg mærker næsten ikke min vulvodyni længere, kun engang imellem ved sex, afhængigt af hvor jeg er i min cyklus. Jeg var rigtig nervøs første gang, jeg skulle føde, og det gjorde vanvittig ondt, når jordemoderen skulle undersøge, hvor meget jeg havde åbnet mig, så jeg fik smurt bedøvelsescreme på inden. Men når fødslen først er igang, så tænker man ikke på det. Der er så meget andet, der gør ondt.

Sara

Jeg har født 2 drenge vaginalt, og er så godt som fri for vulvodyni ... Jeg frygtede at sprække, og at barnet kom ud som det værste, men det var det ikke. Det strammede sindssygt meget, og 20 sekunder efter er alle smerter væk, og du har dit barn hos dig. Fik 3 små sting begge gange og ingen smertebehandling.

Cecilie

Jeg har døjet meget med vulvodyni, inden jeg fødte, og jeg var nervøs for smerterne. Det blev skrevet i min vandrejournal, at jeg skulle have en pudendusblokade. Min fødsel gik dog så stærkt, at jeg intet nåede, og ærligt så tænkte jeg ikke en dyt på vulvodyni – de smerter blev pænt overdøvet af veerne. Jeg fik så pudendusblokaden bagefter, da jeg skulle syes, så den er klart en anbefaling herfra, men få det skrevet i journalen, at den skal gives, så slipper du for at skal tage stilling til, hvad der er det rigtige, når du først er i veer.

Rikke

Jeg fødte for 1 år siden uden at mærke noget til vulvodynien – det var en helt anden type smerte for mig. Fik dog en 3. grads bristning så havde en del smerter i ugerne efter (det var stadig lidt ømt ved 8 ugers tjekket – og det er normalt – det ville jeg gerne have vidst), og med vulvodynibaggrund var det svært at berolige “hjernetroldene” … Siden mine syninger helede helt færdig, har jeg haft en god lang smertefri periode.

Martha

Jeg fødte i sommers og frygtede det. Jeg har tidligere haft konstateret vulvodyni, men har de seneste år primært døjet med vaginisme. Jeg fødte vaginalt, og det gik umiddelbart ret fint. Min jordemoder undersøgte mig så lidt som muligt, og jeg fik lattergas og lagt epidural. Min krop spændte rigtig meget imod og holdt baby oppe. Når jeg var afslappet på lattergas eller epidural kom hun 2-3 cm længere ned og retur op igen uden smertedækning. Jeg fik en 4. grads bristning og de kunne ikke smertedække mig igennem epiduralen, så jeg blev syet under fuld narkose. Efterfølgende er mit underliv blevet meget bedre.

Julie

Jeg ønskede mig et kejsersnit, men blev talt fra det. Og jeg fødte uden anden lindring end lattergas og Pamol. Og ja, det gjorde ondt – især de tre timer med presseveer, og da min datter til sidst blev taget med sugekop. Men vulvodynien glemmer man alt om, når man er i det. Veerne overskygger alt, og man lader bare kroppen arbejde. Så set i bakspejlet er jeg glad for, at jeg fødte vaginalt, selvom jeg havde frygtet det så meget.

Charlotte

Jeg har født tre gange. Første gang var meget angstprovokerende, da jeg var så nervøs for, at det ville gøre mega nas, at jeg nærmest blokerede det hele. Men fik presset mig igennem frygten. Efter fødsel 1 forsvandt mit vulvodyni næsten fuldstændig. Den kom en my tilbage efter fødsel to og herefter 3. fødsel, er det stort set helt væk igen … Jeg tror, det er meget vigtigt, at du får sat dit fokus på, at du får det bedre efter fødslen, og at du får verdens dejligste lille baby i armene, som er det hele værd. Rigtig meget held og lykke.

Michelle

Jeg har født vaginalt begge gange. Efter første fødsel var min vulvodyni noget bedre, anden fødsel har ikke forbedret yderligere, men heller ikke forværret det. Jeg har kun mødt søde og meget forstående jordemødre. Jeg ved selvfølgelig ikke, om selve fødslen er værre med vulvodyni, men hvis det er tilfældet, er jeg lykkeligt uvidende.

Sanne

Råd nr. 3: Opblød dine forventninger

Der findes ikke nogen rigtigt og forkert fødsel. Punktum. Et barn er et barn, og hvordan det kommer ud er sekundært. Du gør det bedste, du kan. Går du med klare forestillinger om, hvordan din fødsel skal være, anbefaler vi, at du arbejder med at bløde disse forestillinger op. Det kan være, at du tror, du kan klare dig uden smertedækning, men efter 12 timer med veer er du klar på hvad som helst. Det er helt okay.

En fødsel er et kontroltab. Du kan ikke forudse, hvad der kommer til at ske. Men ved at:

  • føle forståelse for din situation
  • vide hvad der kan ske under en fødsel
  • kende dine muligheder for smertedækning
  • opleve tryghed og tillid fra din jordemoder og hospitalet, både under graviditet og fødsel
  • tale med din partner eller den, der skal deltage ved din fødsel
  • udarbejde en god fødselsplan med din jordemoder
  • og øve nogle teknikker (se under ‘Fødselsforberedelse og gode tips’)

kan du opleve, at du bliver mere åben, tryg og klar på det, der kommer til at ske, hvad end udfaldet bliver. Denne fysiske og mentale forberedelse kan rykke ved grænsen for, hvad du tror, du kan klare – og kan betyde, at fødslen i sig selv opleves som mindre smertefuld3.

Råd nr. 4: Forbered jer til fødslen

Man kan forberede sig op til fødslen på mange måder. Nogle kvinder synes, at de regelmæssige jordemodersamtaler er tilstrækkelige. Andre tilkøber et privat fødselsforberedelseskursus eller ekstra samtaler med en jordemoder. Nogle tredje finder ro ved at læse og høre podcasts.

Husk igen: Der er ikke noget rigtig eller forkert. Det vigtigste er, at du gør det, der gør dig tryg og klar til fødslen.

Det kan dog være godt at inddrage din partner eller fødselshjælper i din fødselsforberedelse, så de får samme information som dig og kan støtte og tale din sag under fødslen. Vedkommende er desuden velkommen til at være med til de regelmæssige jordemodersamtaler.

Her er nogle af de ting, der kan være vigtige at arbejde med, når du skal føde og har vulvodyni, uanset hvilken vej du vælger at gå:

  • Din bækkenbundsmuskulatur er formentlig stærk, når du har vulvodyni – og det er kun godt. Det er dog vigtigt, at du er god til at mærke forskellen på, hvornår du afspænder, og hvornår du spænder op. Øv dig derfor på at mærke forskel, og særligt afspænde din bækkenbund op til fødslen. En god tommelfingerregel er, at hvis du spænder op i ansigtet (mund/kæbe), så er du ofte også spændt i underlivet. Øv dig i at slap helt af – blandt andet ved hjælp af vejrtrækning.
  • Vejrtrækning kan gøre underværker! Det ved du måske allerede, når du har eksperimenteret med at få noget op i dig på trods af vulvodynismerter. Vejrtrækning fremhæves igen og igen som et vigtigt middel til smertehåndtering i forbindelse med fødsel. Der findes mange guides til vejrtrækning og fødsel. Find den, der passer til dig.
  • Studier viser, at massage af skedeindgang og mellemkød reducerer bristninger4. Vi anbefaler, at du masserer skedeindgangen dagligt seks uger før din terminsdato. Du skal massere på en lidt anden måde end ved en normal desensibilisering. Følg denne guide, og brug eventuelt Lidokain inden. Spørg din jordemoder, hvis du er i tvivl. Hvis du ikke kan overskue det, er der også kvinder, som slet ikke får voldsomme bristninger, selvom de ikke har masseret. Så du skal heller ikke slå dig selv i hovedet, hvis du bare ikke får det gjort.
  • Visualisering kan hjælpe undervejs i fødslen med at styrke følelsen af, at dit hårde arbejde er meningsfuldt. Med visualiseringsteknik øver man sig intenst i at forestille sig bestemte ting eller billeder. Det kan være, at du øver dig i at se barnet for dig bane vej ned gennem din krop, ve for ve. Måske forestiller du dig som en krigerinde på en slagmark, stærk og ubesejret. Eller som en bjergbestiger, der kæmper dig op i en ve, når toppen, hvorefter det går nemmere ned igen. Der findes mange måder, visualisering kan bruges på. Søg dig frem og find det, der giver mening for dig.
  • Træk på de ressourcer, som du allerede har i forhold til at håndtere smerte i kraft af at have levet med vulvodyni.

Har du brug for at blive fulgt lidt ekstra under graviditeten?

I Danmark kan du blive fulgt lidt ekstra, hvis du anses som sårbar gravid. Det kan for eksempel være, hvis du lider af angst eller depression. Du er altså ikke nødvendigvis særligt sårbar, alene fordi du har vulvodyni. Drøft med din læge, om det er et tilbud for dig i forbindelse med din første graviditetskonsultation.

Vi er alle sårbare i livet på forskellige tidspunkter. “Sårbar gravid” er altså ikke et negativt mærkat at få sat på sig. Det betyder blot, at du følges lidt ekstra undervejs i graviditeten. Blandt andet møder du en fødselslæge, som du kan vende dine tanker og bekymringer med. Det er et tilbud, der er til for at hjælpe dig – ikke for at udskamme eller “overvåge” dig.

Tiden efter

Det kan være rart at forberede sig på, hvad der venter i tiden efter fødslen – udover den dejligste baby, naturligvis.

Det er nemlig helt normalt (og forståeligt) at være øm, hævet og opleve svie i nogle uger efter fødslen afhængigt af, hvor meget du har bristet. Der findes en række råd til, hvordan du kan smertelindre i denne periode, for eksempel med isbind, lidokain eller at skylle efter med vand i stedet for papir efter toiletbesøg (brug en bruser eller vandflaske med huller i låget, så fungerer som en “bruser”). Bemærk: Du må ikke sidde i siddebade/badekar, da det kan give infektioner oppe i livmoderen. Du kan også forsøge at ligge ned og amme (undgå at sidde på en badering eller donut-pude, da det kan trække i stingene). Spørg eventuelt din jordemoder til råds.

Eksperter nævner, at flere kvinder har gavn af at tilføre østrogen for at styrke slimhinderne efter fødslen, da østrogenniveauet falder drastisk lige efter5. En tilførsel af østrogen kan hjælpe helingen af dine slimhinder på vej. Det kan være i form af creme eller tabletter. Spørg din læge til råds.

Og husk bækkenbundstræningen, når overskuddet er vendt lidt tilbage. Denne gang skal du fokusere på små, korte knib. Hav stadig fokus på at slappe af og afspænde mellem knibene.

Som nævnt kan du opleve, at der nogle gener, som ikke går væk. Gå ikke i panik! De fleste kvinder oplever smerter ved sex efter en fødsel6. Der kan være mange årsager, som ikke har noget med vulvodyni at gøre. Det kan skyldes, at der har været oversete bristninger, eller at noget er syet forkert sammen. Det kan også være arvæv, der driller eller noget så simpelt som amningen, der påvirker dine slimhinder. Alt sammen noget, som mange kvinder før dig har oplevet, og som man kan gøre noget ved, og som sjældent er permanent7. Så tøv ikke med at nævne det for din læge.

Inden for et halvt år burde du kunne se, om dine vulvodynisymtomer er blevet mindre (medmindre der ikke stadig er andet, der er årsag til smerterne). Der kan dog gå længere tid, så fortvivl ej. Føler du dig klar, og vil du forsøge dig med penetrationssex, anbefaler vi, at du prøver med dilatorer først for at vænne dig til følelsen af indtrængning.

Held og lykke!

  1. Goldstein, Pukall and Goldstein, 2011 “When sex hurts” kapitel 12
  2. Politikens Graviditetsbog 2010, 2. udgave
  3. Politikens Graviditetsbog 2010, 2. udgave
  4. Goldstein, Pukall and Goldstein, 2011 “When sex hurts” kapitel 12
  5. Knud Damsgaard og Goldstein, Pukall and Goldstein, 2011 “When sex hurts” kapitel 12
  6. Goldstein, Pukall and Goldstein, 2011 “When sex hurts” kapitel 12
  7. Goldstein, Pukall and Goldstein, 2011 “When sex hurts” kapitel 12