Skip to main content

Sådan taler du med din læge

Er du nervøs for din næste lægekonsultation? Ved du ikke, hvad du skal sige? Eller hvor du skal starte? Så læs med her. 

På denne side gennemgår vi:

  • Sådan fører du en symptomdagbog
  • Sådan kan du beskrive dine smerter
  • Dette kan du gøre inden konsultationen
  • Dette kan du gøre under konsultationen
  • Spørgsmål du kan stille til behandlingen

At tale med sin læge om smerter i underlivet og sex er ikke det fedeste. Faktisk går alt for mange kvinder i årevis rundt med smerter i underlivet og smerter ved samleje uden at gå til lægen, fordi de ikke tør. Så hvis det er dig, er du ikke alene! 

Det kan virke flovt at snakke om sex eller at ens underliv brænder, som om der var et bål i trussen (og ikke på den gode måde!), og det er alt for nemt at tænke, at det må være noget du bilder dig ind. 

Men dine smerter er ikke påfund. De er ægte og skal tages seriøst. Smerter ved sex er ikke normalt, og det er ikke noget, du bare skal leve med. Smerter er kroppens måde at fortælle dig, at noget ikke er, som det skal være. Derfor er det vigtigt, at du går til lægen, hvis du oplever smerter under sex og smerter generelt i underlivet. 

Vi ved af erfaring, at det langt fra er alle privatpraktiserende læger, som kender til vulvodyni. Derfor er det vigtigt, at de sender dig videre til en gynækolog. De fleste gynækologer bør kende til vulvodyni, men der er ingen garantier. Oplever du, at gynækologen eller din egen læge ikke tager dig og dine smerter alvorligt, så søg videre til en anden. Spørg gerne i klinikken, inden du bestiller tid, om gynækologen kender til vulvodyni og kan stille en diagnose (og eventuelt behandle). Vær ikke bange for at opsøge en ‘second opinion’ eller en tredje eller fjerde læge.

Husk: Du har ret til at få hjælp.

Bemærk: Det anbefales, at du først bliver udredt for andre mulige årsager til smerterne hos egen læge eller gynækolog. Dernæst, hvis de ikke kan hjælpe dig, kan du bede om at få en henvisning til en af landets vulvaklinikker. Læs mere her

En guide til dig, der skal til lægen

Hvordan skal jeg så få lægen til at forstå, hvor forfærdeligt jeg har det? tænker du måske. 

Vi har lavet en guide til, hvordan du kan forberede dig på at tale med lægen. Guiden er udviklet med inspiration fra bogen When sex hurts skrevet af de førende amerikanske eksperter i vulvodyni, Dr. Andrew Goldstein, Dr. Irwin Goldstein og psykolog Caroline Pukall. 

1. Før en symptomdagbog

Det kan være en god ide at føre en symptomdagbog over dine smerter i dagene eller ugerne op til din lægetid og så tage den med til lægen. Det kan hjælpe dig og din læge til at blive klogere på netop dine smerter.

Noter dine smerter hver dag (også de dage, de ikke er der!) – gerne ud fra følgende spørgsmål: 

  • Har du haft smerter i dag? Giv for eksempel et tal ud fra skalaen 0-10 eller 1-5
  • Hvis ja, hvordan føltes smerterne (sviende, stikkende, ømhed, kløe osv.)?
  • Lavede du noget særligt op til du fik smerterne (cykling, sex, sad længe på en stol osv.)?
  • Hvor lang tid blev smerterne ved? Og var der eventuelt noget, der hjalp?

Bemærk: Noter de dage, du har menstruation for at opdage eventuelle mønstre i smerteniveau i forhold til din cyklus. Saml eventuelt alle informationer i en menstruationskalender på telefonen (vi kan godt lide Period Tracker), hvor du kan notere din cyklus, hvilke dage du har haft smerter osv.

Lige op til lægebesøget kan du kigge på din symptomdagbog og forsøge at svare på nedenstående spørgsmål

  • Hvornår oplevede du smerterne første gang?
  • Gør det ondt hele tiden? 
  • Kommer og går dine smerter? 
  • Hvornår er smerterne på sit værste?
  • Gør det ondt at have trusser på?
  • Gør det ondt at have bukser på?
  • Oplever du smerter under samleje? Eller efter og hvis ja, i hvor lang tid? 
  • Gør det ondt, når klitoris bliver berørt?
  • Er du i stand til at bruge tampon eller menstruationskop?
  • Gør det ondt at bruge trusseindlæg eller menstruationsbind?
  • Hvordan er din menstruationscyklus? Er den regelmæssig, ikke regelmæssig eller er du i overgangsalderen?
  • Er smerterne værre eller bedre på forskellige tider på måneden? Gør det mindre ondt lige efter menstruation, eller gør det måske mere ondt?
  • Klør det? Hvis det klør, hvor, hvornår og hvor tit?
  • Hvad gør smerterne mindre?
  • Hvad gør smerterne værre?
  • Har du oplevet andre interessante sammenhænge eller gjort dig andre opdagelser?

2. Lav en oversigt over din medicin

Det meste medicin kan give bivirkninger, og måske kan det medicin, du tager, også påvirke dit underliv. Skriv alt det medicin ned, du tager. Inkluder også om du tager p-piller, smertestillende, vitaminer eller urtepræparater.

3. Tag en god ven eller din partner med

Det kan føles trygt at have en, du stoler på, med til din lægetid. Din ven eller partner kan desuden bidrage med ting, du ikke har tænkt på og kan hjælpe dig bagefter med at huske, hvad der blev sagt. 

4. Husk pen og papir

Det er en god ide at tage noter under samtalen. Det kan hjælpe dig med at huske, hvad lægen har sagt. 

5. Kig med

Hvis din læge laver vatpindstesten (berører forskellige områder i dit underliv med en vatpind for at finde præcis, hvor du har smerter) vil vi anbefale, at du kigger med. Bed om at få et håndspejl, så du kan følge med og se i hvilke områder, dine smerter sidder. Måske føles det som om, hele dit underliv brænder, men måske er det “kun” nogle små punkter. 

Du kan også lave vatpindstesten derhjemme. Vi kan anbefale, at du bruger et håndspejl, godt lys og en vatpind og undersøger dit underliv selv. 

På badeværelset kan du for eksempel stille dig med et ben ovenpå toiletlåget, lægge et håndspejl og din telefon med lommelygten tændt på toiletlåget og undersøge din skedeindgang med en vatpind. Prøv dig frem. 

Du kan måske også få hjælp af din partner til at holde spejlet og lommelygten, mens du sidder i sengen. 

Det kan være rart at vide præcis, hvor det gør ondt. Det kan gøre dig klogere på, hvor du skal smøre en eventuel salve på eller måske minimere smerter, når du skal føre en tampon op eller massere området. 

6. Beskriv din smerte og vær konkret

Smerte er meget individuelt og kan føles og forstås forskelligt fra person til person. Det kan være svært for din læge eller dine nærmeste at forstå, hvordan du oplever din smerte. Prøv at beskriv din smerte med så mange adjektiver som muligt. 

Vi har samlet nogle begreber, der kan bruges til at beskrive smerte. Måske kan du finde inspiration her til at beskrive, hvordan du føler det:

  • Sviende
  • Brændende
  • Stikkende
  • Hudløst
  • Skærende
  • Som et åbent sår
  • Øm
  • Jagende
  • Skarp
  • Intens
  • Trykkende
  • Dunkende
  • Prikkende
  • Strålende
  • Krampe
  • Varm
  • Følelsesløs
  • Konstant
  • Stramt
  • Tørt
  • Kløende
  • Koldt
  • Som knive der skærer
  • Som ild der brænder
  • Som en stikkende kaktus
  • Som tegnestifter i trusserne
  • Som at sidde på en kogeplade
  • Som noget der presser

En måde at beskrive smerte objektivt på er at bruge en smerteskala fra 1 til 10, hvor 1 er mildt ubehag og 10 er den mest grusomme smerte, du kan forestille dig. 

Når du kommer ind til lægen, vil du blive bedt om at fortælle om, hvad der er galt. Dette er din mulighed for at starte fra begyndelsen af og beskrive dit forløb. Vær ærlig og konkret. Fortæl om hvor mange andre sundhedsfaglige, du har været hos med problemet, læger, fysioterapeuter osv. Fortæl om hvilke behandlinger, du har prøvet, og om noget af det har givet dig en forbedring i smerterne. 

Det er vigtigt, at lægen forstår, hvilken påvirkning smerterne har på din livskvalitet, dit parforhold (eller manglen på det) og din evne til at leve et normalt liv. Giv konkrete eksempler på, hvordan smerterne påvirker din dagligdag, også selvom det måske virker indlysende. Hvis du for eksempel ikke kan bruge jeans, cykle, køre bil eller træne, så nævn det. Har smerterne påvirket dig på arbejdet, har du opgivet kæresteforhold eller drømmen om at blive gravid? 

Det er også en god ide at være så konkret som mulig, når du beskriver din tilstand. I stedet for at sige at “sex gør ondt”, så vær så detaljeret som muligt og sig, “når min kæreste forsøger at trænge op i mig, gør det intenst ondt lige ved skedeindgangen”. Og i stedet for at sige “jeg har problemer med samleje” så er det måske mere præcist at sige noget i stil med “jeg føler en dyb smerte i underlivet konstant, som gør det umuligt for mig at nyde sex”.

Dette er ting, som kan gavne dig i mødet med egen læge for at få mest ud af din tid. Og her må du gerne stoppe dine forberedelser. Gå til lægen med et åbent sind, og tag imod de råd og behandlingsmuligheder, din læge foreslår. 

For dig, der vil forberede dig endnu mere

Læs op på vulvodyni

Det kan også være en god ide at gøre dig nogle tanker om, hvad problemet kan være. Mener du, at det er vulvodyni du lider af, opfordrer vi dig til at sætte dig ind i lidelsen. Brug denne hjemmeside. Bag den sidder en håndfuld vulvodyni-patienter ligesom dig, der har måtte søge vej gennem lægesystemet for at få den rette behandling. Her deler vi ud af vores viden og erfaringer. 

Der er generel mangel på viden om vulvodyni, smerter i underlivet og det kvindelige kønsorgan i samfundet (spørg bare forfatterne af bogen Glæden med skeden), og det er ikke sikkert din læge har hørt om vulvodyni. Måske skal du spørge lægen, om hun eller han kender til vulvodyni og har behandlet kvinder med vulvodyni. Det kan give dig en idé, om du måske hellere skal henvises til en anden læge.

Vi opfordrer ikke til, at du skal være din egen læge – det kan man godt blive lidt bims af (tro os, der har vi allerede været), men hvis du sætter dig lidt ind i, hvilke behandlingsmuligheder der findes, kan du tage dem med til lægen og spørge, om I ikke i fællesskab skal prøve dem af. Stil dig nysgerrig overfor behandlingsmuligheder, og vær åben i ønsket om at finde den behandling, der kan virke for dig. Lægen vil kunne sige, om der vil være risici forbundet for dig med den enkelte behandling eller henvise dig til nogen, der ved mere om behandlingen. Brug dog altid din sunde fornuft og sig fra, hvis noget føles helt forkert eller konsulter en anden læge for en second opinion. 

Vores erfaring er, at nogle læger vil imødekomme, at du har forberedt dig godt, mens andre kan være bekymret for, at du mangler det store billede og har læst op på de forkerte ting. Husk, at du er eksperten i, hvordan du har det, men at lægen er eksperten i sygdomme, og hvordan kroppen fungerer. Tænk på din læge som en samarbejdspartner, og at I sammen kan finde ud af, hvad der kan gøre, at du får det bedre.

Overvej, hvad du vil have ud af din lægetid

Vi ved godt, at du sikkert har googlet en masse, og at spørgsmålene hober sig op, men det er ikke altid lægen har tid nok til, at du kan dele alt, du har på hjertet. Det kan virke overvældende at sidde hos lægen og ikke kunne komme af med alle de tanker, du har gjort dig. 

Derfor er det vigtigt, at du på forhånd ved, hvor meget tid du har. Spørg når du booker din tid. Tit bliver det kun sat 10-15 minutter af til hver patient. Hvis du ikke har meget tid, må du prioritere, og det er en god ide at have tænkt over, hvad du gerne vil have ud af tiden, du får. Hvad vil du helst gå derfra med? Er det at få udelukket, at dine smerter kan skyldes noget andet end vulvodyni? Ønsker du at prøve en ny behandling, du har læst om? Vil du gerne have en henvisning eller bare en samtale for at få ro på dine bekymringer? Hav dette in mente under dit besøg hos lægen. 

Spørgsmål du kan stille til behandlingen

Når du er nået dertil, hvor du skal påbegynde en behandling, er det en god ide at spørge din læge om følgende (ikke alle spørgsmål vil være relevante, det afhænger af behandlingen):

  • Har medicinen (piller, cremer m.m.) nogle bivirkninger, og hvad går de ud på?
  • Hvor lang tid skal der gå, før jeg mærker en forbedring?
  • Hvordan ved jeg, om medicinen virker?
  • Hvad gør jeg, hvis medicinen ikke virker?
  • Vil denne medicin påvirke det andet medicin, jeg tager?
  • Hvor længe skal jeg tage medicinen?
  • Kan jeg drikke alkohol sammen med denne medicin?
  • Bør jeg undgå nogle fødevarer?
  • Kan medicinen gøre mig søvnig?
  • Hvad sker der, hvis jeg glemmer at tage medicinen, og hvad skal jeg gøre?
  • Kan jeg tage medicinen, hvis jeg forsøger at blive gravid, og hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver gravid?

Hvis din læge anbefaler, at du får en operation, kan det være en god idé at spørge om følgende:

  • Hvorfor mener du, at jeg er en god kandidat for operation?
  • Findes der risici ved operation, og hvad er de? 
  • Hvad gør jeg, hvis operationen ikke har nogen effekt?
  • Hvad er en vellykket operation i dine øjne?
  • Hvor stor andel af de operationer, du udfører, er vellykkede?
  • Hvor lang tid skal jeg sygemeldes i forbindelse med operationen? 
  • Hvad skal jeg lave som genoptræning efter operationen?

Har du brug for at komme til en specialist?

Vi har lavet en oversigt over, hvor du kan få behandling i Danmark.

Se behandlingssteder