Skip to main content

Operation

Vi skriver, at operation kan være den sidste løsning, fordi alle operationer er indgribende og kan medføre komplikationer, samt at du skal tage fri fra arbejdet eller skole i længere tid for at komme dig efter operationen. 

Operationen, der kaldes en vestibulektomi eller modified perineoplastik, er for dig, som lider af provokeret, lokaliseret vestibulvodyni (vulvodyni ved skedeindgangen) og anbefales ikke hvis du har generaliseret vulvodyni. Det anbefales yderligere at du har prøvet andre, relevante behandlinger inden.

Sådan forløber en vestibulektomi
Før en operation er det vigtigt at lægerne kortlægger området, hvor du oplever smerte sådan, at de ved hvad de skal fjerne. Ved en operation bliver den overfølsomme slimhinde fjernet kirurgisk, og rask hud bliver trukket fra inde i skeden og ud til skedeindgangen for at dække det, der er blevet fjernet og sys så fast. 

Hvor meget der bliver fjernet er op til hvor stort et område, der er påvirket, og hvor meget kirurgen bedømmer skal fjernes. Efter operationen skal du bruge tid på at komme dig og være sengeliggende

Hvis din læge anbefaler, at du får en operation, kan det være en god idé at spørge om følgende:

  • Hvorfor mener du, at jeg er en god kandidat for operation?
  • Findes der risici ved operation, og hvad er de? 
  • Hvad gør jeg, hvis operationen ikke har nogen effekt?
  • Hvad er en vellykket operation i dine øjne?
  • Hvor stor andel af de operationer, du udfører, er vellykkede?
  • Hvor lang tid skal jeg sygemeldes i forbindelse med operationen? 
  • Hvad skal jeg lave som genoptræning efter operationen?

< Tilbage til oversigten

Der er lavet forskning. Både ISSVD og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi har skrevet om operation som behandling. Siden opdateres. 

< Tilbage til oversigten

Operation tilbydes på Aarhus Universitetshospital eller på privatklinikkerne Center for Vulvodyni (København) og Aros (Aarhus).

< Tilbage til oversigten