Smertervidenskab

Smerter, krop og sind spiller sammen. Psykolog Nina Thye, der selv har lidt af vulvodyni, forklarer dig hvordan.

Af cand.psych.aut. Nina Thye*

Mit gæt er, at dit største ønske er at blive smertefri. Fri af den brændende, sviende eller stikkende fornemmelse i vulva. Men også at blive fri af bekymringerne, ensomheden, afmagten og kampen mod smerten.

Vulvodyni er en svær diagnose at leve med, fordi der endnu ikke er en behandlingsmetode, som entydigt virker. Det, der virker godt på den ene, virker ikke på den anden. Det efterlader ofte stor uvished – og dermed stor utryghed.

Jeg er her, for at fortælle dig, at der er håb. Uanset hvor du er henne i dit behandlingsforløb. Ja faktisk er der noget endnu bedre end håb. Der er en mulighed for, at du selv kan gøre noget, for at påvirke din smertesituation.

Jeg vil gerne vise dig potentialet i psykologisk smertehåndtering, og hvordan det kan bane vejen for din smertelindring. Det er oprigtigt en hjertesag for mig, at du kender til denne mulighed.

Det er det, fordi jeg helt personligt ved, hvor indgribende vulvodyni er.

Selv om det i skrivende stund er 14 år siden jeg selv blev fuldstændig smertefri – og selv om jeg i dag trives uden følgevirkninger af vulvodyni – så har det ikke altid været sådan.

Jeg husker stadig, hvordan jeg stod i badet og skyllede skammen af mig. Skammen over endnu engang at have overskredet min egen grænse, i et desperat forsøg på at være intim med min kæreste. Flov over at jeg ikke havde sagt stop, selv om det føltes som om, der blev skåret i mig.

Det føltes, som om min vulva brændte. Som om nogen havde taget en lighter og sat ild til mig. Det føltes ulideligt.

Jeg kan huske, at jeg blev vred. Vred på mig selv. Vred på smerterne, men i særdeleshed vred på min krop. Hvorfor kunne den ikke bare fungere normalt? Dette var en af mange lowpoints i mine 7 år med vulvodyni.

Men heldigvis endte det ikke der.

Ind imellem alle de svære dage og perioder, fandt jeg håbet, troen og viljen til at bevæge mig fremad. Jeg fandt i psykologien og smerteforskning et håb, såvel som nogle veje til at skabe bedring i min smertesituation.

En af disse veje handler om, hvordan du selv kan påvirke din smerte. Det er det, jeg gerne vil dele med dig i dag. Hvordan DU kan påvirke DIN oplevelse af smerte.

Ser du, selv om dine smerter i vulva er fysiske – altså en fysisk smertetilstand, så udspringer smerte altid af din hjernes fortolkning af de impulser den får fra kroppen, dine følelser og dine tanker.

Der er naturligvis ikke tale om, at smerte er noget, du indbilder dig. Det betyder blot, at smerte skal ses i en større sammenhæng. At krop og sind hænger sammen og påvirker hinanden.

Fysisk smerte påvirkes af både psykologiske, miljømæssige og sociale faktorer. Du står derfor stærkere i din helbredelsesproces, hvis du forstår, hvordan psyken indvirker på din fysiske smerte.

Vi ved i dag, at de overbevisninger og forventninger du har til din smerte, og de betingede erfaringer du har med smertelindring, kan påvirke niveauet af smerte, du oplever.

Det viser sig f.eks. ved, at smertepatienter, der tidligere har oplevet smertelindring ved indsprøjtning af morfin, har større sandsynlighed for også at opleve smertelindring, hvis de får en indsprøjtning med saltvand. Det skyldes, at der gennem de tidligere erfaringer er sket en betingning mellem synet af sprøjten og efterfølgende smertelindring. 1 2

Placeboforskningen viser, at selv hvis smertepatienter ikke tidligere har oplevet smertelindring af en behandling, kan deres forventninger påvirke deres smerteoplevelse. Positive forventninger om færre smerter, kan i sig selv have en smertelindrende effekt. 3 4 5

Men ikke kun det.

Vi ved i dag, at relationen til ens behandler har betydning. Hvis en behandler tror på, at patienten kan få det bedre og formidler dette på en overbevisende  måde, øger det sandsynligheden for, at patienten opnår en positiv effekt af smertebehandlingen. 6 7 8

Når en autoritet tror på, at behandlingen vil virke, nedsætter det ængstelse og stress hos patienten, samt styrker en eventuel betingning og giver næring til patientens positive forventninger.

Når du forventer at få det bedre, skaber det en følelse af tryghed og mental ro,  som igen afføder en afslapningsrespons i kroppen, som har en gavnlig effekt på din krop og smertetilstand.

Det giver derfor god mening at arbejde med de mentale, følelsesmæssige og  sociale faktorer, der kan mindske stress, utryghed og bekymring – og øge indre ro, tryghed og håb.

Sind og krop taler sammen. Ja mere end det, de hænger uløseligt sammen.

Psykologiske faktorer kommer naturligvis ikke med en garanti, men de kommer med et vægtigt potentiale, der ikke bør ignoreres. Et potentiale, som kan gøre en forskel for dig.

I et studie har det faktisk vist sig, at man med 80% sandsynlighed kan forudsige, hvor god smertelindring en person vil få ved en fysisk behandling, udelukkende ved at vurdere personen forventninger til behandlingen. 9 10 11

Det er ganske imponerende.

Sådan et studie fortæller noget om, hvor vigtigt det er, at du fastholder håbet. At du giver dig selv lov til at tro på din bedring og have positive forventninger til din bedring.

Jeg ved, at det kan være lettere sagt end gjort. Jeg har selv stået der. Med tvivlen, angsten og afmagten. Men det er her, psykologien kommer ind. Du kan arbejde med dine tanker, du kan arbejde med dine forventninger og du kan arbejde med dine følelser.

Du kan også bruge dit sociale netværk, såvel som dit behandlerteam, til at støtte op om håbet og tale ind i de positive forventninger.

Som jeg nævnte tidligere, handler psykologisk smertelindring ikke om, at du indbilder dig færre smerter. Det handler om, hvordan sindet kan være medvirkende til at skabe fysisk forandring i kroppen.

Hjerneskanninger viser at smertepatienter, der modtager en placebobehandling for smerte, og som tror de får reel smertestillende behandling, faktisk oplever fysiske ændringer i kroppens naturlige smertedæmpende system. 12 Det betyder, at forventningen om færre smerter, i sig selv, skaber en reel målbar smertelindrende effekt.

Så hvad betyder dette for dig?

Betyder det så, at du bare kan tænke smerten væk. Eller at du ikke behøver lægebehandling? Nej selvfølgelig ikke.

Det betyder heller ikke, at behandlere skal til at lave placebobehandlinger. Det ville være stærkt uetisk.

Det betyder til gengæld, at du ved at blive bevidst om – og arbejde med – dit mentale fokus og din følelsesmæssige tilstand, har et potentiale for at kunne påvirke din smerteoplevelse.

Det betyder også, at du ikke længere behøver stå magtesløs over for vulvodyni, men at du har nogle psykologiske strenge, du kan spille på for at øge sandsynligheden for lindring og bedring.


*Disclaimer: Nina Thye har ansvar for indholdet i denne artikel. Foreningen tager ikke ansvar for, om kilderne er anvendt og gengivet korrekt. 

Har du brug for hjælp til at komme i gang?

Læs mere om, hvordan du kan blive støttet i dit mentale arbejde.

Se behandlingssteder
  1. Benedetti F. Mechanisms of placebo and placebo related effects across diseases and treatments. Ann Rev Pharmacol Toxicol 2008;48:33-60.
  2. Guess HA, Kleinman A, Kusek JW et al, red. The science of the placebo. Toward an interdisciplinary research agenda. London: BMJ Books, 2002.
  3. Vase L, Price DD, Verne GN et al. The contribution of changes in expected pain levels and desire for pain relief to placebo analgesia. I: Price DD, Bushnell C, red. Psychological methods of pain control: basic science and clinical perspectives. Seattle: IAPS Press, 2004:207-34.
  4. Price DD, Finniss DG, Benedetti F. A comprehensive review of the placebo effect: recent advances and current thought. Ann Rev Psychol 2008;59:565-90.
  5. Benedetti F. Mechanisms of placebo and placebo related effects across diseases and treatments. Ann Rev Pharmacol Toxicol 2008;48:33-60.
  6. Price DD, Finniss DG, Benedetti F. A comprehensive review of the placebo effect: recent advances and current thought. Ann Rev Psychol 2008;59:565-90.
  7. Vase L, Riley III JL, Price DD. A comparison of placebo effects in clinical analgesic trials versus studies of placebo analgesia. Pain 2002;99:443-52.
  8. Kaptchuk TJ, Kelley JM, Conboy LA et al. Components of placebo effect: randomized controlled trial in patients with irritable bowel syndrome. BMJ 2008;336:999-1003.
  9. Vase L, Price DD, Verne GN et al. The contribution of changes in expected pain levels and desire for pain relief to placebo analgesia. I: Price DD, Bushnell C, red. Psychological methods of pain control: basic science and clinical perspectives. Seattle: IAPS Press, 2004:207-34.
  10. Price DD, Finniss DG, Benedetti F. A comprehensive review of the placebo effect: recent advances and current thought. Ann Rev Psychol 2008;59:565-90.
  11. Montgomery G, Kirsch I. Classical conditioning and the placebo effect. Pain 1997;72:107-13.
  12. Petrovic P, Kalso E, Petersson KM et al. Placebo and opioid analgesiaimaging a shared neuronal network. Science 2002;295:1737-40.